Middelalderens naturfilosofi : naturen i filosofi, digtning og videnskab ca. 1100-1250

Første udgave af bogen udkom i 1993 med samme titel og et uændret genoptryk i 2001. Nu er undertitlen ajourført, og der er tale om en gennemskrevet bog. Opbygning og indhold er dog stadig er den samme. I bogen fokuserer AH på og udfolder middelalderens tanke- og naturopfattelse. AH pointerer middelalderens betydning for den efterfølgende og moderne forestillingsverden, selv om der snart blev gjort op med datidens gud-i naturen panteisme. Bogens ærinde er derimod ikke den biologiske side af naturvidenskaben, men handler ud fra et historisk og naturhistorisk syn om to grundforhold: Hvornår, hvordan og under hvilke betingelser er det nuværende vestlige naturbegreb blevet til? Og har den vestlige naturfilosofi tradition for andet end materiel udnyttelse af naturresourcerne? Der har været skiftende strømninger, bl.a romantikkens store interesse for bl.a. H.C. Ørsteds videnskabelige forskning. AH foretager desuden afstikkere til kristendommens natursyn. Bogen repræsenterer et interessant og velstruktureret tværgående studiearbejde og anliggende og er bestemt bedre formidlet end i forgængeren, der oprindeligt er baseret på forskning (AH er middelalderfilolog). Men i sagens natur er den primært målrettet mod studerende og forskere.

Læs hele vurderingen

Bogen er også i denne nye udgave primært af interesse for forskere, undervisere og studerende inden for religions-, kultur- og middelalderhistorie. Bogen har desuden sin egen aktualitet omkring det at få indsigt i den fælles europæiske baggrund og identitet, dens sammensathed og kompleksitet. Bogen er fra udgave til udgave gjort stadigt mere læseværdig, men fordrer stadigt og kan bidrage til et vist mål af "almen dannelse" på det kulturhistoriske felt for at få det fulde udbytte.

Revideret og udvidet udgave af AH's godt 25 år gamle udgivelse. AH er middelalderforsker med speciale i middelalderlatin, og han nævner selv indledningsvis, at bogen ikke handler om, hvad naturen er, men om hvordan naturen er blevet opfattet. Bogens hovedemne er at udfolde Middelalderens noget underbelyste opfattelse af naturen og periodens betydning for eftertiden.

Dette er 3. reviderede og udvidede udgave af første udgave af bogen, der kom tilbage i 1993 og blev gennemskrevet i andenudgaven fra 2004. Bogen her er udvidet med et afsnit om perioden efter 1250 og et nyt kapitel om den tyske kunstner og mystiker Hildegard von Bingen. AH har også behandlet efterperioden i bogen Naturens lys : Vestens naturfilosofi i højmiddelalder og renæssance 1250-1650.

Denne reviderede udgave af AH's kulturhistoriske bog foreligger her i en endnu mere læseværdig udgave. Og bogen repræsenterer stadig et interessant og på sin egen måde et aktuelt indblik i og perspektivering af et stykke europæisk identitet.

Læs hele vurderingen