Mig og min olding

Kort roman om en midaldrende mand, der beslutter sig for at adoptere en gammel mand på 99. God at blive klog på, hvis man interesserer sig for venskaber og alderdom.

Den navnløse fortæller er omkring 50 og netop gået på tidlig pension. Han har haft en ledende stilling i det offentlige, men føler egentlig ikke, at hans arbejde har gavnet nogen. Han er ugift og barnløs, og på sin tantes plejehjem træffer han en anden beboer, den sympatiske Léo. Léo er 99, og han er optimist af natur og kan se det store i det små. Fortælleren får udvirket, at Léo flytter hjem til ham, og de to mænd har en venskabelig og hyggelig hverdag. Det kommer til at vare i 11 måneder, for efter et fald bliver Léo dårligere og efterhånden dement, og fortælleren sender ham tilbage til plejehjemmet.

Handlingen er enkel og kort i denne lille roman og skrevet i et flydende og let distanceret sprog. Den er tidløs og kunne for så vidt foregå hvor som helst. Pierre Gagnon er canadisk, så måske foregår romanen i Canada. Det er en sympatisk bog, men den gør ikke det store indtryk og er for de få.

Denne lille roman, som i Canada og Frankrig også er blevet dramatiseret til teater, kan i tema eller passager minde om Kent Harufs roman Vores sjæle om nattenDe urørlige og om filmen De urørlige og så alligevel slet ikke, for den har ikke samme umiddelbare charme eller appel som disseDenne lille roman, som i Canada og Frankrig også er blevet dramatiseret til teater, kan i tema eller passager minde om Kent Harufs roman Vores sjæle om natten og om filmen og så alligevel slet ikke, for den har ikke samme umiddelbare charme eller appel som disse.

Læs hele vurderingen