Værket henvender sig til et publikum med interesse for erindringsbøger og danske essays.
Gerda Thastum Leffers (f. 1919) ser i bogens essays - og enkelte digte - tilbage på et langt liv. Hun fortæller om sin familie, om opvæksten, om bedsteforældre, forældre og søskende - hun dvæler ved mange glæder men giver også plads for sorgen fx ved en elsket storesøsters død. Igennem sit liv har hun oplevet det usædvanlige at blive enke to gange efter to ret lange lykkelige ægteskaber, og det giver jo et helt specielt perspektiv på tilværelsen. Imellem disse erindrende tekster står så glimtvise oplevelser af dage og øjeblikke; noget af dette kan nærme sig en novellistisk form, der mere ligner fiktion end ren erindring. Leffers' sprog er meget sikkert, meget fint, og hendes stil er renset for sentimentalitet og patos, selv om hun skriver om særdeles følelsesfulde og belastende ting - mellem de mange øjeblikke af stor glæde og lykke. Altså en lille men mangfoldig bog om et langt liv; afsluttende Leffers' overvejelser om at være blevet alene, at være blot én og ikke mere i tyngde som et par.
Leffers har bl.a. tidl. udsendt den lignende Barndommens oase, 2003, som det nye værk ligger i fin forlængelse af med samme anvendelse - også i fx sammenhæng med værker af andre livskloge damer, som fx en Runa J. Kählers Visse fordele ved at være enke, 2011.
Fint og mangfoldigt lille erindringsværk til glæde og eftertanke - ikke mindst måske for et lidt ældre publikum.