Xuela fortæller sin livshistorie. Hun er født på den vestindiske ø Dominica som datter af en caribisk moder og en fader, der er halvt skotte, halvt afrikaner. Moderen dør ved fødslen. Xuela vokser op hos en vaskekone og senere hos faderen og hans nye kone. Opvæksten er glædesløs og trist, og hun bliver lagt for had af faderens nye familie. Det gør hende stærk, men også ensom og fuld af mistillid til alle mennesker. For at overleve må hun undertrykke alle følelser. Hun udnyttes tidligt seksuelt og bruger senere sin egen seksualitet som et magtmiddel. Romanen giver et stærkt billede af en kærlighedsløs opvækst og undertrykkelsen af de indfødte i Caribien. Forfatteren, der er født i Caribien, er blevet kendt for de to tidligere romaner Annie John, 1986 og Lucy, 1992. Den ny roman har til dels samme tema, men er helt anderledes eksperimenterende i skrivestilen og dermed også langt vanskeligere. Den har form som en mundtlig beretning med mange gentagelser. Især den sidste del har mange eksistentielle overvejelser, der kræver intens læsning. Bagsiden bringer et skrækkeligt citat, der vil holde enhver læser væk, mens glimrende oplysninger om forfatteren og bogens indhold står på første side.