Bøger / faglitteratur

Min personlige udvikling er for vigtig til at give til min chef


Beskrivelse


Emner som "Chefens rolle", "Karriere" og "Tag ansvar" gennemgås. Derefter kommer et afsnit omhandlende metoder til at arbejde med personlige udvikling.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. okt. 2012

af

af

Lars Ovesen

d. 17. okt. 2012

Egner sig for låneren der ønsker at skabe sig et hurtigt overblik over emnet personlig udvikling. Låneren der eftersøger en kort introduktion til personlig udvikling kan også få glæde af bogen.

"Personlig udvikling er det samme som at rede sengen om aftenen. Du skal selv ligge i den senere". Således kan personlig udvikling skrives med relativt få ord, hvilket forfatteren bag denne bog også gør. Emner som "Chefens rolle", "Karriere" og "Tag ansvar" gennemgås forholdsvis kort på de indledende 16 sider. Dette gør bogen meget velegnet som en introduktion til et ellers relativt stort emne. Derefter kommer et længere afsnit omhandlende metoder til at arbejde med personlige udvikling. Begreberne forfatteren bruger forklares i et flydende og letforståeligt sprog, og modellerne der benyttes er ligeledes nemme at gå til. Selve bogen er i softback kvalitet, med enkelte sort/hvide illustrationer.

Personlig udvikling har de seneste år været et forholdsvis populært emne, og der er derfor udgivet en række titler om netop dette, se for eksempel Tanja Lewis: Så gør det dog! : fra a til b nu fra 2012.

Min personlige udvikling er en meget kortfattet bog om et enormt emne, og den kommer derfor aldrig rigtig i dybden. Man kan frygte at en så lille bog ville drukne i mængden af lignende litteratur.