Bøger / faglitteratur til børn / pegebøger

Min rør og føl bog om dyreunger


Beskrivelse


Pegebog med føle- og glimmereffekter. Mærk på føllet, griseungen, hundehvalpen, killingen, lammet, kyllingen, rålammet, løveungen, sælungen, bjørneungen, pingvinungen og ræveungen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. mar. 2010

af

af

Bo Knudsen

d. 4. mar. 2010

Pegebog med føle- og glimmereffekter for de 1-2-årige. Til hygge og snak for de mindste.

Der er tidligere kommet seks bøger i rækken "Min rør og føl bog om" med samme udseende og et tilsvarende indhold. De kraftige, blanke papsider er solide. På hver af de 12 sider er et skarpt farvefoto af et dyr, en føle- eller glimmereffekt og ganske få ord, fx "lam" og "mæh, mæh". I det hele taget er den lille tykke bog med polstret omslag og afrundede kanter lækker at få fat i. Det er uden diskussion en indbydende bog for målgruppen, de yngste pegebogslæsere fra ca. 1 år. Også selv om jeg har mine forbehold for den karakteristiske Dorling Kindersley-stil med fritskårne fotos uden baggrund eller andet, der kan vise noget om fx dyrenes levested eller størrelse.

Ligner rækken i øvrigt. Samme forlag har forskellige lignende bøger, som Dyreunger (senest 2009/08) i rækken "Min store rør og føl bog" og Dyreunger (senest 2010/12) i serien Rør og føl.

Bogens umiddelbare appel kan der ikke sættes spørgsmålstegn ved. Dorling Kindersley-stilen rammer plet hos pegebogslæserne. Jeg tror ikke de 1-2-årige lytter til mig, når jeg med min kritiske sans påpeger, at jeg finder bogen noget vitaminfattig.



Informationer og udgaver