Janina Katz kom til Danmark i 1969 og har siden 1991 været den polsk-jødiske stemme i dansk litteratur. Min spaltede tunge er hendes niende digtsamling. Herudover har hun skrevet tre romaner og den selvbiografiske bog Mit liv som barbar. Alle værkerne er stærkt præget af personlige erfaringer med religion, ideologi, krig, flugt og kærlighed. I disse digte formidles følelsen af splittelse mellem fortiden og de døde, der endnu lever stærkt i erindringen og det liv, der leves nu. "Vidste du blot / hvor meget jeg er nødt / til at glemme / hver gang din hånd / tegner mit ansigt / på ny". Den polsk-jødisk-danske tunge fostrer "Et juletræ / pyntet med en sekskantet stjerne / englehår af pigtråd". Som i en drøm, hvor tingene er forkert sat sammen. I det ene digt ødelæggelsen i den gamle jødiske bydel i Kraków, i det andet søvnløshed i danske lyse nætter. Den jødiske identitet og kærligheden til Israel og Jerusalem skinner stærkt igennem. Det gælder også forholdet til moderen og forfatterens egen rolle som "mor" til "et utal / af snakkesalige børn", (=digte). Teksterne er skrevet af det modne menneske rundet af erfaringen, og dog med det lille, urolige, legende barn intakt indeni. Der er mulighed for identifikation især for de lidt ældre lyriklæsere, men digtene kan nydes af alle, der holder af erindringer og erfaringer på poesi.