Med rammehistorie omkring faderens dødsleje fortæller Harris om dennes liv centreret 1929-48, hvor Poul Harris (PH) skabte karriere og stiftede familie. Vi hører om PHs arbejde i et københavnsk dentalfirma, hvor chefen sætter fart i hans karriere ved udstationering i Tyskland. Her stifter han venskab med tyskeren Hammer og den lettiske jøde Gormsen, men møder også den gryende nazisme, dens brutalitet, magtovertagelse og fremfærd op gennem 1930'erne. Sideløbende berettes om PHs forhold og giftermål, der bl.a. resulterede i forfatteren Preben Harris. Fremstillingen om de to venners grusomme skæbne i krigsårene går lige ind hos læseren. Stærkt står også episoden, hvor PH i sit livs dilemma i 1944 nægtede at hjælpe Hammers 17-årige søn, der grædende bad om ly som desertør fra den sikre død på Østfronten. Historien er også i sig selv interessant, fordi den omhandler dramatiske skæbner i en meget begivenhedsrig tid. Men generelt får Harris ikke udnyttet potentialet optimalt. Den fiktionaliserede beretning om PH og tidsbilledet får for lidt liv, står tit mere som fortalt end egentlig formidlet og virker af og til ret privat og for lidt almengjort. Heller ikke den lidt påklistrede rammehistorie ved faderens dødsleje trænger rigtigt ind hos læseren, idet den stedvise patos omkring følelserne til den indelukkede fader på mig virker som en smule overspillet. Til erindringslæserne.