Min ungdoms smukke dage : en jødisk piges kz-dagbog

Gribende skildring i dagsbogsform af livet i en kz-lejr, og dens refleksioner retter sig nok fortrinsvis til et voksent publikum.

I sommeren 1944 iværksætter nazisterne en voldsom kampagne mod de ungarske jøder, og blandt de deporterede til Auschwitz var den 14-årige Ana Novac. For at holde sig selv oppe under de rædselsvækkende forhold fører hun dagbog - "jeg skriver, at jeg skriver" ... "der har været lange perioder, hvor jeg kun levede for og gennem min dagbog", noterer hun. Det paradoksale er, at hun kan takke en af lejrens mordere for, at hendes første dagbøger kom ud af lejren. På et sådant sted vendes op og ned på ellers faste normer, og godt og ondt får de mest utrolige udtryk. Man overbevises af Ana Novacs besættelse af at skrive dagbog, som har altafgørende betydning for hendes overlevelse. Hun står ved siden af sig selv og iagttager det, der sker, for derpå at finde de mest præcise ord "for at indkredse absurditeten ved den verden, jeg lever i". Det lykkes for Ana Novac til fulde i sin bog. Cecilie Banke, der er tilknyttet DIIS' Holocaust- og folkedrabsstudier giver en glimrende introduktion til bogen.

De efterhånden mange skildringer af kz-lejrene er alle skrevet efter, at begivenhederne er fundet sted, og derved adskiller Ana Novacs dagbog sig fra disse. Blandt de nyeste udgivelser minder Tadeusz Borowskis Hos os i Auschwitz om Novacs bog.

Anbefales anskaffet til alle folkebiblioteker - en gribende og personlig skildring af livet i kz-lejrene Auschwitz og Plaszow.

Læs hele vurderingen