Morsomme og intelligente, men også urovækkende digte, med forskellige blik på naturen. Delvist skrevet med hjælp fra kunstig intelligens. Til læsere af filosofiske naturdigte.
Digte om forholdet mellem menneske og natur, samt teknologi / kunstig intelligens. Der reflekteres flere natursyn i digtene. Fx kan digterjeget stille sig kritisk overfor menneskets tendens til at sætte sig selv i centrum: "det kan ikke bevises / at månen stadig findes / når ingen kigger på den (...)" eller der zoomes ind på den kapitalistiske logik, som øger profitten, men ødelægger naturen. Andre steder er det selve sproget, det handler om: "nogle af de lyde, / jeg siger med min mund, / minder_om_naturen". Indledes med fiktivt forord fra 2073 af Ibraxima Olsen-2, professor emeritus, Copenhagen New University, som anlægger et bagudvendt blik på digtene. Her forklares det, at der har fundet et "Skifte" sted i natursynet, således at man i 2073 ikke længere foretager en hierarkisk skelnen mellem forskellige livsformer. Juhls digte ses som et led i dette Skifte, idet de udfordrer "(...) datidens natursyn." Flere af digtene er skrevet med hjælp fra ChatGPT og omslagsfotoet er designet af DALL-E 2.
Klogt og poetisk blik på naturen. Morsomt og en smule uhyggeligt, når digtenes ophav fortaber sig i teknologien.
For en mere radikal version af teknologibaseret skrift se Rasmus Halling Nielsens forfatterskab, fx Rosen i fremtiden.