Bøger / faglitteratur / vejledninger

Mindfulness for begyndere : få det nuværende øjeblik tilbage - og dit liv


Beskrivelse


En enkel introduktion til at leve mindfuldt, henvender sig også til allerede praktiserende. Med praktiske meditationsøvelser.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. apr. 2016

af

af

Grethe Lorentzen

d. 15. apr. 2016

Om hvordan man lever med vågen og opmærksom bevidsthed. Til alle, der vil have en enkel introduktion til at leve mindfuldt, og til allerede praktiserende.

Kabat-Zinn, som ikke behøver nærmere introduktion, fremlægger her tanker om, og praktiske meditationsøvelser i at leve med opmærksom og ikke-dømmende bevidsthed i hvert øjeblik i livet, uanset hvordan det former sig. Han definerer mindfulness som evnen til at udvikle ren opmærksomhed, ren dømmekraft, klarsyn og visdom. Han forklarer de giftige tanker og følelser, der er en hindring for, samt forudsætningerne for at leve mindfuldt. Meditationerne spænder over enkle åndedrætsøvelser til meditation med fokus på krop, lyde, tanker, bevidsthed og spisning. En E-nøgle i bogen giver adgang til guidede meditationer, der kun kan aktiveres én gang.

Kabat-Zinn skriver med enkle ord, i korte kapitler, og med en autoritet, der kommer af erfaring, om den universelle, og buddhistisk inspirerede, praksis "at tage bolig i bevidstheden". Tankerne om at leve mindfuldt og meditationsøvelserne er specielt egnede til nybegyndere, men henvender sig til alle, som vil vedligeholde en mindfulness praksis.

Kabat-Zinns Mindfulness-baseret stress-reduktionsprogram (MBSR), som er kort omtalt her, beskrives mere detaljeret i hans Lev med livets katastroferLige meget hvor du går hen, er du der. Hans Lige meget hvor du går hen, er du der er en introduktion til opmærksomhedstræningKabat-Zinns Mindfulness-baseret stress-reduktionsprogram (MBSR), som er kort omtalt her, beskrives mere detaljeret i hans Lev med livets katastrofer. Hans er en introduktion til opmærksomhedstræning.