Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Miss Milky Ray


Beskrivelse


Den 8-årige pige, Mercedes finder en dag en talende ko i sit badekar. Koen ved navn Letmælk skal deltage i en skønhedskonkurrence, og den får Mercedes til at hjælpe sig, og heldigvis har Mercedes nogle gode ideer.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. aug. 2015

af

af

Vera Hollerup

d. 27. aug. 2015

En sjov, fjollet eventyragtig fortælling om en 8-årig pige og hendes møde med en talende ko. God som oplæsning for børn fra 5 år, men også som selvlæsning for børn, der er begyndt at læse længere tekster.

Mercedes er en pige på 8 år. For nylig var hun ude for et biluheld og kom til at bide sig i tungen, så den måtte sys med flere sting. Derfor læsper Mercedes, og hun er bange for, at hun aldrig kommer til at tale normalt. Men dag finder Mercedes en badende ko i sit badekar. Koen hedder Letmælk og agter at stille op til en skønhedskonkurrence for køer, Miss Milky Ray. Letmælk vil så gerne vinde over sin ærkerival, koen Clara, og hun får derfor Mercedes til at hjælpe sig. Skønhedskonkurrencen er også en talentkonkurrence, og Mercedes har adskillige ideer, som hun afprøver på Letmælk. Forfatteren har tidligere fået udgivet voksenromanen Efter dig, Max. Bogen er også illustreret med adskillige tegninger, hvoraf flere er helsidesillustrationer i farver.

En sød, sjov og fantasifuld historie. Den lidt skæve handling og halvsurrealistiske humor med alvorlige undertoner kan godt minde lidt om universet i Tove Janssons "Mumi"-bøger. De markante figurer, det overraskende handlingsforløb og de skøre påfund vil tiltale og more både børn og voksne i en oplæsningssituation. Camilla Penttis fine naivistiske illustrationer matcher den skøre og skæve historie på forbilledlig vis.

Både som oplæsning og selvlæsning kan anbefales eventyrserien "Mumitrolden" af Tove Jansson.