For krimilæsere, der går mere efter tænksomme opklaringer end voldsom handling.
Israelske Mishani debuterede med Din nabos søn. Denne bog er en fortsættelse, Kommissær Avraham Avraham er ikke tilfreds med sin indsats i den foregående sag, og det viser sig, at der også er utilfredshed i polititoppen. Han har derfor kort snor i sin nyeste sag, hvor en bombeattrap er fundet udenfor en vuggestue. Vuggestuens ejer er meget lidt meddelsom, og Avraham søger mistænkte blandt forældrene, hvoraf nogle har været på kant med lederen. En af dem opfører sig suspekt, og da vuggestuelederen bliver udsat for et meget voldeligt overfald, bliver sagen meget alvorlig. Som første bind er det en meget velskrevet og spændende krimi med en utraditionel hovedperson i et utraditionelt miljø. Bogen kan læses selvstændig, men så skal man ikke læse første bind bagefter.
Af nyere israelske krimiforfattere har vi Liad Shoman, der også skriver klassiske politiromaner som også foregår i Tel Aviv, mens engelske Mat Rees, hvis krimier også foregår i Israel har en mere politisk vinkel.
Et glædeligt gensyn med Avraham Avraham og hans kolleger i en spændende og velskrevet krimi.