Det er velkomment, at der nu endelig foreligger en samlet, omend let forkortet, udgave af Emil Noldes erindringer på dansk. De rummer nemlig en nøgle til kunstnerens specielle sind og karakter og dermed altså også til den kunst, der jo fascinerer flere og flere, så den engang afviste og miskendte Noldes kunst efterhånden er ved at blive folkeeje. Erindringerne følger Emil Hansen, som han jo døbtes, fra den spæde barndom over den meget turbulente og lidet lykkelige pubertet og ungdom, gennem ægteskabet med hans danske kone, "min Ada", over bl.a. den store rejse gennem Østen til Sydhavsøerne til alderdommens ensomhed efter Adas død. Nolde skriver lidt tungt, men skarptmejslet om oplevelser, kunstneriske overvejelser, om kunstnervenner og -fjender, om at være både dansk og tysk, om den svære tid under Nazismen (som han ellers i en tidlig fase var tiltrukket af) og naturligvis også om de gode år først på Utenwarf siden i Seebüll, hvor hans museum jo nu besøges af mange. Bogen er et vægtigt kunsthistorisk dokument både om Nolde selv og om hans tid. Manfred Reuther og Martin Urban sætter i korte for- og efterord tingene lidt i sammenhæng. Udmærket illustrationsmateriale i både sort-hvidt og farve.