Tredje krimi med min yndlingsheltinde, den skrappe adfærdspsykolog Dr. Fanny Fiske. Denne gang i en mindre splatteragtig iscenesættelse end de to første bøger, og dermed får den bredere læserappel. Som altid skriver Susanne Staun godt med mange barokke indfald og skæve, humoristiske vinkler. Krimiintrigen fungerer fint men er nedtonet til fordel for beskrivelsen af Fanny, der nu nærmest er blevet et menneske i stedet for den tegneserieagtige figur, hun begyndte som. Hun elsker stadig mad, mænd og arbejde. Men ak, hun er blevet sendt på fem års afspadsering indtil pensionen. Nu sidder hun melankolsk i Londons Underground med en fornuftig pjece om "Sund Aldring"; hendes plastikkirurg kan ikke gøre mere for hende, sex er blot et kært minde, og hun har fået hæmorider og slidgigt. Heldigvis bliver hun viklet ind i en sag med en psykopatisk seriemorder, som hun løser i samarbejde med en kær gammel uven fra politiet i London. Susanne Staun behøver næppe nærmere præsentation; hun har forlængst slået sit navn fast med solide successer som Sådan lyder en salonriffel, 1998.