Franskmanden Pierre Bourdieu hører til blandt tidens betydeligste sociologer. Han argumenter i forordet for at de intellektuelle blander sig i den politiske og journalistiske verdens debatter, og lever selv op til det i denne række af foredrag og artikler fra de seneste par år. Et gennemgående tema er en hudfletning af nyliberalismen og det nyliberalistiske evangeliums profeter. For dem er ordet globalisering et magisk løsen der skal retfærdiggøre en politik der tilgodeser de politisk og økonomisk dominerende magters interesser (læs USA's), og udbrede deres kulturelle og økonomiske model til resten af verden. Fortalere for styrkelsen af andre regionale og nationale magtinstanser udråbes på forhånd til at være tilbageskuende nationalister. Men Bourdieu ser et håb i, at virkningerne af den politik der føres for at forfølge kortsigtede økonomiske interesser kan blive en katalysator for en progressiv politiske bevægelse på verdensplan der kan tøjle de dominerende økonomiske kræfter. Bourdieu bruger kun i begrænset grad fagterminologi; alligevel stiller hans skarpt formulerede samfundskritik nogle krav til læserne, der skal findes blandt deltagerne i den aktuelle debat om konsekvenserne af globaliseringen og af den sejrende neoliberalisme.