Bøger / skønlitteratur / roman

Mød mig i Cockleberry Bay


Beskrivelse


25-årige Rosa driver sin butik og er blevet en del af det lille lokalsamfund ved havet. Men på grund af sin forfærdelige opvækst på børnehjem tør hun ikke stole på kærligheden, selvom den er lige foran hende. Hjertevarm 2. del af Cockleberry Bay-serien for alle fans af feel good- romaner.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. maj 2022

af

af

Maria Sjøblom

d. 27. maj 2022

25-årige Rosa driver sin butik og er blevet en del af det lille lokalsamfund ved havet. Men på grund af sin forfærdelige opvækst på børnehjem tør hun ikke stole på kærligheden, selvom den er lige foran hende. Hjertevarm 2. del af Cockleberry Bay-serien for alle fans af feel good- romaner.

Rosa er vokset op på børnehjem og har som voksen både svært ved at stole på andre og ved at tro på sig selv. I London får hun, mellem sine mange skiftende jobs og selvdestruktive anfald, lov til at bo hos sin bedste ven, Josh. Men ikke engang ham, lader hun komme helt tæt på. Da Rosa på mystisk vis arver en butik i Cockleberry Bay, rejser hun væk fra London for at starte på en frisk. Beboerne i den lille by er ikke alle sammen lige venligt stemte, men Rosa knokler for sin butik og for at skabe nye relationer. Hendes svære opvækst kommer dog også til at præge hendes liv i byen ved havet og hun kan ikke undvære Josh.

De to første bind i en sød og levende fortalt historie om et farverigt lokalsamfund fyldt med originaler af både den gode og dårlige slags. Rosas fortid og hendes kamp for et bedre liv er måske lidt søgt, men ikke desto mindre både rørende og rammende. På engelsk er der foreløbigt udkommet fire bind i Cockleberry Bay-serien.

Læs også Lucy Dillons Den store lykke, som også foregår i et hyggeligt lokalsamfund, hvor hovedpersonen åbner en ny butik.