Forfatteren var en ung fyr på bare 20 år, da han i 1974 kom til DK fra Chile som politisk flygtning. Baggrunden herfor har han skildret i Brevet til Danmark, mens han i den nye bog fortællerfortsættelsen af historien. Bogens 3 fortællinger har hver sin hovedperson, som hver har haft stor betydning for ham i en periode. Grundlæggende har R.P. en meget postitiv opfattelse af denbehandling, han har fået her, ikke mindst i starten. Dengang oplevede han en kolossal lettelse over at kunne færdes frit, over at være væk fra terror, censur og tortur samt en umiddelbarbegejstring for de danske piger, som han fandt flotte og spændende. R.P. skriver varmt og humoristisk om sine glæder og sorger i mødet med dette mærklige land og dets indbyggere, sin taknemmelighedover, hvor godt der blev taget imod ham - men også om sin betænkelighed ved de senere års barskere klima for fremmede. I den første fortælling skildres venskabet med den jævnaldrende Tim, deresdrukture og piger, deres problemer medat blive voksne. Det er en almengyldig skildring af en ung hvalps genvordigheder under specielle vilkår. Midterste - og svageste -fortælling skildrer bizarreoplevelser i et plejehjemskøkken, mens den sidste historie er om et uventet gennemsyn med pigen Helle. Tilsammen en fin og selvironisk skildring fra dagens samfund.