Den første Poirotroman i 39 år, udkommer samtidig i 50 lande. En klassisk mordgåde for krimilæsere, der vægter stemning og skæve personligheder højere end vold og action.
Den prisbelønnede britiske forfatter Sophie Hannah fik overbevist Agatha Christies arvinger om, at det var tid til en ny Poirot-roman. Hendes første bog på dansk er derfor et nostalgisk gensyn med en elsket figur. Året er 1929, begivenhedernes holdeplads er et fornemt hotel i London. Poirots karriere som privatdetektiv er på sit højeste og mødet med en ny allieret hos Scotland Yard først lige begyndt. En sen aften forstyrres Poirot af en ung rædselsslagen kvinde, der betror ham, at hun vil blive myrdet. Kort tid efter forsvinder hun i natten, men snart får Poirot andet at tænke på, da en seriemorder myrder tre mennesker og efterlader en guldmanchetknap i deres munde.
Det er en udfordring at skrive videre på et kendt forfatterskab, men det er gjort godt. Både sprogligt og indholdsmæssigt ligger denne tæt op ad de oprindelige krimier, den hyggelige engelske atmosfære og den tørre, humoristiske tone er stadig bøgernes force snarere end krimigåden og det relativt udramatiske plot.
Poirot-bøgerne minder om Simenons serie om Maigret og Doyles bøger om Sherlock Holmes; bøger, hvor detektiven som den eneste har regnet plottets spidsfindigheder ud. Et nutidigt bud er Camilleris krimier om Montalbano.