Musik / rock

Monomania


Anmeldelser (5)


Gaffa [online]

d. 6. maj 2013

af

af

Pelle Sonne Lohmann

d. 6. maj 2013

"Frontmand Bradford Cox' excentriske og ekstremt dedikerede tilgang til dét at lave musik ligger til grund for titlen, der på sin egen sære facon fint indkapsler, hvad der hér er på spil - bandet, der siden sidst har fået ny bassist og en ekstra guitarist, har således denne gang begået et fagtende, paranoidt, desperat, på samme tid indesluttet og omfavnende, groteskt og skramlet værk, der dog imidlertid i glimt stadig rummer denne helt særlige sårbarhed, som altid har ulmet under Deerhunter".


Politiken

d. 8. maj 2013

af

af

Simon Lund

d. 8. maj 2013

"Under den ekkorungende og stemmeforvrængede lyd myldrer det med musikalske genreskift og mundrette melodier, der løsner lidt af den alternative rockknude. Og det er ikke tilfældigt, at Cox med vrængende voldsomhed citerer Queens 'Bohemian Rhapsody' med linjen: »I'm a poor boy from from a poor family«. Deerhunter kan deres musikhistorie og arbejder intenst på både at indoptage den og splitte den ad. Enkelte steder i en sådan grad, at sangen mere er optaget af sin egne hyletoner end af de melodier, der prøver at finde en ny form. Men i det mindste konstant i gang med at gøre forsøget".


Berlingske tidende

d. 3. juni 2013

af

af

Michael Charles Gaunt

d. 3. juni 2013

"Selv om guitaren nok har sine største lydmæssige landvindinger bag sig, er der stadig masser af alsidigt riv i strengene i nutidens musik. Tag nu for eksempel det nye album »Monomania« fra de amerikanske indiedarlings Deerhunter. En krads sag, hvor den karismatiske frontmand, Bradford Cox, og hans fire kumpaner er trukket i læderjakken og virkelig viser børster".


Jyllands-posten

d. 31. maj 2013

af

af

Peter Schollert

d. 31. maj 2013

"Med det nye opus søger Bradford Cox og co. ind i et musikalsk univers, hvor art-, syre-og støjrock spiller en dominerende rolle, og man kommer f. eks. til at tænke på et rockikon som The Velvet Underground. Dermed sagt, at der i musikken er råderum for både en arrogance, der ikke stikker så dybt, et groove og en lille popmelodi".


Information

d. 6. maj 2013

af

af

Ralf Christensen

d. 6. maj 2013

"Deerhunters nye, sjette album er en skramlet afgang fra forgængerens forførende centrifuge af laber støjpop. I stedet synes musikken nu at være lavet af en særlig genstridig form for ståluld. Den sætter sig fast som burrer, og man finder snart ud af, at det er fordi, Monomania er fuld af ørehængere".