En lille rørende og tankevækkende roman om svigt, venskab og tro. Drengen Momo bor alene med sin far, hans mor lever sammen med en anden mand, og de har ingen kontakt. Faren er advokat, har ikke mange sager og de lever meget fattigt. Momo lærer den lokale købmand at kende, en gammel araber, der lever alene. Sammen med ham oplever han, hvad venskab og tro kan betyde, de er lige ensomme, og da faren en dag pludselig også forlader hjemmet, står Momo alene tilbage som 12-13-årig hos araberen, Monsieur Ibrahim. Her finder han så den omsorg og tryghed, han aldrig tidligere har oplevet. De knytter et venskab for livet, Momo får opbygget en selvtillid, og ender med at overtage araberens forretning, bliver gift og får børn. Bogen er skrevet i et enkelt sprog, der kan narre en til at tænke hva' så?, men mellem og bag linierne og ordene ligger al dynamikken, der bliver tydeligere, jo længere man kommer frem i bogen, som er en del af en trilogi, hvor det gennemgående tema er tro og venskab. Det er forfatterens første bog på dansk. Han vil dog formentlig være kendt af en del teatergængere, da Teatret Sorte Hest senest i denne sæson har lagt scene til hans skuespil Gæsten. Bogen er i øvrigt også filmatiseret, men filmen er mig bekendt ikke nået hertil.