Bøger / skønlitteratur til børn / billedbøger

Monster Mo er vred


Beskrivelse


Mo er normalt en glad dreng, men i dag er han virkelig vred! Hans mor kan intet gøre for at få ham i godt humør. Eller kan hun? Sød billedbog for 3-6-årige.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. okt. 2022

af

af

Marianne Agger

d. 14. okt. 2022

Mo er normalt en glad dreng, men i dag er han virkelig vred! Hans mor kan intet gøre for at få ham i godt humør. Eller kan hun? Sød billedbog for 3-6-årige.

Mo er oftest en sød og glad dreng, men nogle gange forvandler han sig til et lille, vredt monster. En dag, hvor det sker, forsøger Mos mor at overbevise ham om, at hun har magiske evner og derfor kan få hans vrede til at forsvinde. Men Mo nægter at tage imod hendes knus og opfordring til at danse med hende. Han gider heller ikke blive kildet, lege pudekamp, være med til at bage kage eller høre vitser. Til sidst spiller mor vred og går væk, indtil Mo bekymret leder efter hende og kalder på hende. Så dukker hun frem med et "Bøøøøhhh!", og Mos vrede forsvinder med ét. Bogen er oversat fra hollandsk. Hverken forfatter eller illustrator har udgivet andre bøger på dansk.

Vrede kan dukke op lige pludseligt og forsvinde hurtigt igen. Nogle gange ved man ikke engang rigtigt, hvorfor man er vred. Den følelse kender de fleste børn nok. Dette er en sød, lille historie om, hvordan man kan hjælpe hinanden med at komme ovenpå igen. Teksten er kort og består næsten udelukkende af dialog mellem Mo og hans mor. Tegningerne viser tydeligt, hvordan Mo har det ved bl.a. at fokusere på hans mimik.

Der findes mange billedbøger med forskellige vinkler på vrede, fx Nogle gange er jeg rasendeMin lille bog om følelser - vrede og Min lille bog om følelser - vredeDer findes mange billedbøger med forskellige vinkler på vrede, fx Nogle gange er jeg rasende og .