Bøger / skønlitteratur / roman

Moonlight mile


Beskrivelse


Krimi. For 12 år siden fandt Patrick Kenzie og Angela Gennaro den 4-årige Amanda, der var blevet kidnappet. Nu 12 år senere er hun igen forsvundet, og med fare for at lægge sig ud med den russiske mafia går de to privatdetektiver igen ind i sagen.

Anmeldelser (7)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. nov. 2012

af

af

Rikke Bruun

d. 5. nov. 2012

Foruden læsere af forfatterens tidligere krimier med de samme hovedpersoner henvender bogen til den store skare af krimilæsere, der er til de lidt mere hårdkogte af slagsen. Bogen er en selvstændig fortsættelse af Gone baby, gone, 2008, som er filmatiseret. Der gives en god indføring i den første sag, men det hjælper at have læst den eller set filmen.

Der er nu gået 12 år siden privatdetektiverne Patrick Kenzie og Angela Gennaro fandt den 4-årige Amanda, som var blevet kidnappet fra sin groft omsorgssvigtende mor, og bragte hende tilbage. Nu er Amanda forsvundet igen, og selvom Patrick prøver at lade sagen ligge, drages han endnu en gang ind i familiens grusomme verden. Det er dog ikke kun Amanda, der er forsvundet, også hendes bedste veninde og dennes kæreste er på mystisk vis forsvundet. Patrick og Angela involveres dybt i sagen, og selv da deres lille datter trues på livet af den russiske mafia, kan de ikke slippe sagen. Persongalleriet er troværdigt og ikke mindst skræmmende; især Amanda, der har udviklet sig til en yderst moden, intelligent og ikke mindst hård 16-årig.

Dette er den sjette roman om Patrick Kenzie og Angela Gennaro, hvoraf Gone baby, gone, 2008 og En bøn om regn, 2000 er oversat til dansk.

Lehane er en rigtig dygtig ordsmed, og siderne i denne krimi vender nærmest sig selv. Foruden at være en rigtig god krimi sætter den sin hovedperson og dermed sin læser overfor moralske dilemmaer og sætter spørgsmåltegn ved, hvem der er de rigtige forbrydere.


litteratursiden.dk

d. 24. maj 2013

af

af

Jakob Brønnum

d. 24. maj 2013

Jeg skal ikke gå for meget ind i handlingen af den amerikanske, progressive spændingsforfatter Dennis Lehanes seneste bog på dansk, Moonlight Mile (samme titel som på engelsk). Den handler om hr og fr...


litteratursiden.dk

d. 18. dec. 2012

af

af

Marianne Träff

d. 18. dec. 2012

En krimi noir der nærmest læser sig selv. Tilbring et par timer med “The private eyes Kenzie og Gennaro – og du er godt underholdt.For tolv år siden blev den dengang fire-årige Amanda kidnappet, men...


Berlingske tidende

d. 2. feb. 2013

af

af

Per Krogh Hansen

d. 2. feb. 2013