Bøger / skønlitteratur til børn

Mortens bedste fødselsdag


Beskrivelse


Billedbog. Morten har snart fødselsdag. Dagen skal planlægges og helst være bedre end sidste års fest. Morten går i gang med at finde ud af hvad dagen skal indeholde. Men det er ikke helt nemt, da alle har en mening - også Mortens mor og far! Morten vil gerne i Tusindefryd sommerpark, men er det nu en god ide?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. apr. 2009

af

af

Lotte Lykke Simonsen

d. 2. apr. 2009

Mange børn kender allerede Morten Skildpadde fra tv og tidligere billedbogsudgivelser. Nu er her en ny billedbog med den lille grønne fyr - til oplæsning for 3-6-årige.

Denne billedbog indeholder et afsnit af den tv-animerede serie om skildpadden Morten og alle hans venner. Inden længe er det Mortens fødselsdag, og dagen skal planlægges og helst være bedre end sidste års fest. Morten går i gang med at finde ud af hvad dagen skal indeholde. Men det er ikke helt nemt, da alle har en mening også Mortens mor og far! Men til sidst lykkes det, og Morten får en dejlig fødselsdag. Morten er en lille charmerende og tænksom fyr, og med ham som identifikationsfigur fortæller forfatter og illustrator med indsigt og lune om væsentlige ting i tilværelsen. Teksten er mundret og har en tilpas oplæsningslængde til målgruppen. Illustrationerne er farverige og har et enkelt udtryk, samtidig med at de indeholder mange detaljer. Selv om still-billeder fra film, godt kan have et lidt stift udtryk, så lever denne bog og historie alligevel fint.

Bogen ligner i udtryk og stil tidligere bøger om Morten Skildpadde, senest Morten og Odder, 2008. Der er mange andre bøger om emnet fødselsdag, men denne har en fin charme og pointe der gør, at den vil finde sin plads i billedbogskrybben!.

En sød og charmerende lille bagatel om skildpadden Morten og hans venner. En historie om at skulle vælge og prioritere - og om at holde en god fest!.