Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Mosekonens bryg


Beskrivelse


Billedbog. Mosefolkene holder til ude i mosen. De er kun fremme, når det er nat og mørke. De kan nemlig ikke tåle solskin.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. maj 2008

af

af

Lotte Lykke Simonsen

d. 28. maj 2008

Klassisk billedbog til børn fra 4 år og deres voksne.

I de seneste år har den store trend været at udgive klassikere igen og igen. Nogle gange med mere held end andre! Her kommer en bog som sagtens kan klare en genudgivelse og som fortjener et nyt liv blandt "små fedtede fingre". Her kommer bogen igen, med indhold og udseende der svarer til udgaven fra 1966. Historien fortæller om mosefolkene der holder til ude i mosen. De er kun fremme, når det er nat og mørke. De kan nemlig ikke tåle solskin. Der fortælles om hverdagslivet og årstidernes skiften. Det hele er gjort i et sprog, der selv om det ikke er nyt, stadig holder til en oplæsning. Der er små sproglige finesser i flere niveauer, så både børn og voksne er underholdt. Illustrationerne er både kraftfulde og bløde i stregen. Farverne, der er i blå, grønne og brunlige nuancer, giver billederne liv og ekstra dybde. En bog som stadig via tekst og billede giver en flot helhed.

Billedbogen blev første gang udgivet i 1957, kom så i en omarbejdet udgave i 1966 og i 2. udgave i 1994 Tekst og billeder er de samme som i 1966-udgaven.

Et dejligt gensyn med en klassiker, som fortjener en plads i billedbogskrybben igen.


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

Tove Kvarnbo

d. 19. dec. 2018

Denne nye udgave er i samme format som Blæsten, Kiosken på torvet, Det lille lokomotiv og Regnen. Teksten er udvidet og for svær til selvlæsning i de små klasser (det vrimler med lange og svære, men vidunderlige og fantasifulde ord), men ideel til oplæsning. Illustrationerne er både poetiske og groteske. Den tidligere udgave (fra 1957) har i høj V grad vundet ved at genudkomme i nyt udstyr. En dejlig billed- og småbørnsbog for alle børnebiblioteker.


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

Verner S. Handesten

d. 19. dec. 2018

Mens Regnen og Blæsten var morsomt belærende og skabte fortrolighed med naturen, er denne bog nok en god beskrivelse af fænomenet »mosekonen brygger«, men deri er dog mere en digterisk og sprudlende fabulering, hvor eventyrets muligheder er benyttet, så teksten omkring de fremragende illustrationer egner sig til oplæsning for børn fra 4 til 8. For selvstændige eventyrlæsere i 3. klasse. Anbefales meget.


Folkeskolen

Årg. 125, nr. 22 (2008)

af

af

Jens Raahauge

Årg. 125, nr. 22 (2008)


Politiken

d. 14. maj 1966

af

af

Anne Marie Glistrup Petersen

d. 14. maj 1966