Bøger / skønlitteratur til børn / løgnehistorier

Mosters løgnehistorie - om dengang der voksede penge på træerne


Beskrivelse


Tut og O får besøg af deres moster. Moster fortæller om, dengang tandfeen skulle komme med en bonus, fordi der var mange tænder. Oplæsning til børn fra ca. 4 år og selvlæsning fra ca. 9 år.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. juli 2022

af

af

Henriette Olesen

d. 15. juli 2022

Tut og O får besøg af deres moster. Moster fortæller om, dengang tandfeen skulle komme med en bonus, fordi der var mange tænder. Oplæsning til børn fra ca. 4 år og selvlæsning fra ca. 9 år.

Moster er farverig, sjov og perfekt til at fortælle løgnehistorier. Hun fortæller lange, spændende historier, som er vildt overdrevet og overhovedet ikke sande, men det sværger hun på de er! Hun finder på nogle vilde historier, så som at klatre ind i himlen eller grave sig ned til Kina, og hun fortæller historierne som noget hun oplevede som barn.

Bøgerne er rigtig sjove, og de fleste børn vil kunne se sig selv i de skøre historier, der bliver fortalt i en ramme, så man bliver i tvivl om de er sande eller ej. Bøgerne er gode som hyggelæsning, der er med til at sætte fantasien i gang. Løgnehistorierne er alle digtet over ordsprog eller noget man siger, så børnene vil have hørt om det før. Historierne kan læses uafhængig af hinanden, men fungerer bedst i rækkefølge, da der henvises til tidligere bind.

Andre lidt skøre historier er fx Frøen og andre historier.