"Her til påske kan man så dvæle ved, hvad der er blevet forbuden frugt, de store indspilninger af Bachs Matthæus Passion, som dirigenterne Wilhelm Furtwängler, Otto Klemperer og Herbert von Karajan efterlod sig i det forrige århundrede, henholdsvis fra 1954, 1961 og 1972 ... Som Jesus havde han [Furtwängler] udvalgt den knap 28-årige Dietrich Fischer-Dieskau. Det samme gjorde Klemperer, da sangeren var 35 år, og Karajan, da den fuldt etablerede verdensbaryton var 46 år. Alene at høre Fischer-Dieskau i nadverindstiftelsens manende og sorgfulde legatoafsnit er en kultrejse værd gennem de tre indspilninger ... Både Klemperer og Karajan råder over den magtfulde ungarske sanger Walter Berry. Frasen 'Ich will Jesum selbst begraben' synger måske længere i sindet end noget andet med denne gribende basbaryton i rollen ... Gudinden blandt altsangerinder, Christa Ludwig, er med både hos Klemperer og Karajan ... Størst spænd er der dog mellem sopranerne, Furtwänglers fuldblods Wagner-heltinde Elisabeth Grümmer, Klemperers preciøse Elisabeth Schwarzkopf og Karajans æteriske Gundula Janowitz. Det anæmiske, som er begyndt at martre vor tids indspilninger, får ikke et ben til jorden. Tør De holde fuldblods påske med Bach, så er her serveret".