Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Musse - verdens bedste hest


Beskrivelse


Juleaftensdag er Søren og Ulla i skoven med deres forældre for at hente et juletræ. På hjemvejen opdager de en hest, som er faldet i grøften.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Vibeke Munch Kofoed (børn)

d. 18. dec. 2018

Ulla og Søren er med deres forældre ude at fælde et juletræ. På hjemvejen bliver de indblandet i redningsaktionen for en hest, der er faldet ned i en vandfyldt grøft - med alle 4 ben i vejret.Efter flere forgæves anstrengelser og uheld kommer Falck og hejser hesten op ved hjælp af en kran. Familien kan derefter køre hjem, forfrosne og forkomne, men glade, og fejre juleaften med varm theog brød. Søren må dog først på hospitalet pga. forfrysninger, og af juletræet er der ikke meget tilbage, da det blev brugt i redningsaktionen. Alt dette tager familien i stiv arm, for de har væremed til at redde Musse - verdens bedste hest. Historien er fortalt meget omstændeligt og uden de store højdepunkter. Bogens kvalitet ligger i dens let-tilgængelighed. Den er sprogligt oglæseteknisk tilrettelagt for læsehandicappede. Teksten er sat i en åben, klar sats, med stort mellemrum mellem ord og linier og ill. med 6 gode s/h tegninger. Bogen er således umiddelbart egnet tillæsetræning, jeg tvivlerblot på at denne gammeldags og lidet sandsynlige hist. vil interesse ret mange børn. Teksten burde være strammet op. Dingo-seriens sædvanlige udstyr. Selvlæsning fra 9 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Tage Aarup (skole)

d. 18. dec. 2018

Juleaftensdag er Ulla og Søren sammen med deres far og mor ude i skoven for at hente juletræ. Da de er på hjemvejen, ser de en mand vinke ivrigt efter dem, og da de når hen til ham, ser de, athans hest er faldet i en vandfyldt grøft. Hesten er faldet så uheldigt, at den ligger på ryggen med alle fire ben i vejret, så den kan umuligt komme op ved egen hjælp. De prøver nu på forskelligvis at få det stakkels dyr hjulpet op, men først da Falck kommer til stede, lykkes det at få den på ret køl. Det er en fin og velskreven fortælling, hvor man med stigende interesse følger despændende redningsforsøg. En (blå) Dingo-bog som det er en fornøjelse at læse, og som rent læseteknisk fint vil kunne klares af 3. klasse. Skulle man tilfældigvis stå og mangle et klassesæt tildette trin, ville det absolut ikke være nogen dum idé at anskaffe denne fortrinlige bog om Musse -.


Jyllands-posten

d. 30. maj 1983

af

af

Ellen Buttenschøn

d. 30. maj 1983