A moon shaped pool
Radiohead
Emneord
Anmeldelser (4)
Pitchfork
d. 18. nov. 2015
af
af
Mark Richardson
d. 18. nov. 2015
"It's not an easy listen; this is glorious music that sounds like a living thing, and it can be hard to connect the album to anything outside of itself. Spanish architect Antoni Gaudí said that the straight line belongs to man and the curved to God; on Mutant, Ghersi turns a fixation on porousness and instability into a kind of spiritual pursuit".
Politiken
d. 20. nov. 2015
af
af
Joakim Grundahl
d. 20. nov. 2015
"Der er ingen ord at synge med på, ingen melodier at nynne og ingen rytmer at danse til. Men Arca er alligevel en eftertragtet elektronisk weirdo blandt folk med det ene ben i mainstream ... Arca kan skabe kaos i skønhed og skønhed af kaos, og efter mange genlytninger af det nye albums 20 numre fornemmer man en grum, smuk, voldsom og poetisk fortælling, en tilsynekomst af en krop malet af Francis Bacon. Ødelagt, genopbygget og ødelagt igen af industrielle bomber af beats, flaksende save af synth og forvredet kinesisk strengespil. "Mutant" kræver tålmodighed. Og fortjener det".
Information
d. 4. dec. 2015
af
af
Emil Eggert Scherrebeck
d. 4. dec. 2015
"Den London-baserede venezuelanske DJ og superproducer Alejandro Ghersi [har] trods sine kun 25 år allerede arbejdet sammen med kunstnere som Kanye West, FKA Twigs og Björk. På det elektroniske mesterværk "Mutant" er mennesket i forandring. Det er lyden af menneskets teknologiske mutation, hvor nervecellerne i hjernen blander sig med elektriske kredsløb i en indopereret chip. Musikken er bevidsthedsstrømme, som samtidig er informationsstrømme, der hele tiden bliver slået ud af kurs. Som bumper af sted, ligesom musikken gør det, og som aldrig stopper ... "Mutant" [er] electronica, som tilføjer cyborgkroppen til det musikalske digts store centrale temaer".
Weekendavisen
d. 31. dec. 2015
af
af
Rasmus Junge
d. 31. dec. 2015
"Mutant fra den venezuelanske producer Arca, der tidligere i år medvirkede på islandske Björks glimrende skilsmissealbum Vulnicura, er vildt forvirrende og mildt dystopisk. Kompositionerne er opklippede, splintrede og skurrende med konstante opbremsninger og retningsskift ... For det meste bundet sammen af en rytmisk programmering, der tilbyder et anker i det stormfulde hav ... Det lyder lidt som det musikalske svar på ' the deep net' - den mørklagte del af internettet, som man ikke kan google sig frem til, hvor kriminalitet, handel med stoffer og tabuiseret sex florerer. Men i mine ører modsvares det af den introverte følsomhed, der ligger som en blødende rød tråd gennem de 20 numre".