Den berømte, svenske influencer, My, får sat stolen for døren efter endnu en katastrofal druktur. Hendes bekymrede families ultimatum betyder, at My skal arbejde på et hundeinternat langt ude på landet i Toscana uden hverken internet og alkohol. Hvordan skal hun overleve? Internetafhængighed, alkoholmisbrug og feel good for især yngre læsere.
Gia og hendes voksne datter forsøger at hjælpe både hunde og mennesker i krise på deres internat langt ude på landet i Toscana. Da My bliver sendt derned af sin bekymrede familie, forventer hun et par ugers luksuriøs rehabiliteringsferie. Men hos Gia handler det om hårdt arbejde, kærlige skub og konsekvente regler. Noget som den populære influencer aldrig har prøvet i sit glamourøse liv i Sverige. My forelsker sig, efter den første modstand, i både hundene, det hårde, slidsomme arbejde og det enkle liv i varme Toscana. Det er dog ikke hver gang, det lykkes Gia at gøre en forskel..
Sød og hjertevarm serie, som måske nok er feel good, men som også sætter fokus på tungere emner som fx unges afhængighed af sociale medier og selvskade. Den svensk-italienske forfatter er ikke tidligere udkommet på dansk.
Læs også danske Emil Hansens Influenca.