Bøger / skønlitteratur til børn / sjove bøger

Mysteriet i metroen


Beskrivelse


Geronimo Stilton, redaktør for Musehavn Tidende, og hans medarbejdere udforsker de mystiske trusler fra en kæmpestor kat i Musehavns undergrundsbane. Med gådens løsning er meget anderledes end de forventede!

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. okt. 2004

af

af

Walther Knudsen

d. 14. okt. 2004

Dette er henholdsvis 5. og 6. bind om den musitalienske avisredaktør Geronimo Stilton og hans medarbejdere. Meningen med disse historier er, at de skal være sjove og spændende, og det er de da også, men i stærkt begrænset omfang. Begge fortællinger er farcer. Den første Velkommen til Gnierklippen om den ekstremt fedtsylede familie, der prøver at kujonere en sød og rig musepige ind i et trist ægteskab, den anden Mysteriet i metroen om en videnskabsmus, der lægger røgslør ud over flytningen af sit laboratorium under metroen. Mest spænding er der i metrohistorien, men der hvor klimaks skulle være, der fuser det lidt ud. Morskaben består i at etablere komiske situationer, men da beskrivelsen af disse situationer ikke er morsom i sig selv, så er det op til læserens billeddannelse at skabe komikken. For at bidrage til morskaben er der eksperimenteret med skriftbilledet og anvendt lige så mange skrifter som på en klassisk cirkusplakat. Bøgernes fysiske fremtræden er nydelig, illustrationerne er ganske charmerende og layoutet ligeså, men det redder ikke det tynde indhold. Selvlæsning fra ca. 9 år.



Informationer og udgaver