Bøger / faglitteratur til børn

Mysteriet om kannibaler og hovedjægere


Beskrivelse


Historisk gennemgang af kannibalisme fra stenalder til nutid krydret med beretninger fra nutiden, hvor kannibalisme optræder i forbindelse med ulykker eller forbrydelser.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. apr. 2000

af

af

Ulla Harne

d. 17. apr. 2000

Er det forkert at spise mennesker? Og ja, det er det jo, men der kan findes tilfælde, hvor det kan være nødvendigt for at overleve. Et eksempel på det giver bogen i beskrivelsen af de overlevendes håbløse situation efter et flystyrt i Andesbjergene i 1972. Bogen definerer fire slags kannibalisme, hvis historie den redegør nærmere for og giver eksempler på. Ifølge bogen findes der kannibalisme som hævn, religiøs eller magisk kannibalisme, kannibalisme for at få kød (overleve) og sindssyg kannibalisme. Overalt i verden er kannibalisme forbudt, men undertiden anes det, at den kan findes endnu. Ellers er bogen krydret med mange eksempler fra historien, og de er ledsaget af mere eller mindre ulækre billeder i god kvalitet. Emnet skal nok interessere mange af de yngste unge. Bogen er velskrevet og pænt sat og trykt som de øvrige i serien, og denne har de 12-15-årige som primær målgruppe.


Bibliotekernes vurdering

d. 17. apr. 2000

af

af

Poul Wibbert Esberg (skole)

d. 17. apr. 2000

Serien koger nu suppe på mennesker, og det er vel ikke i sig selv et mysterium. Bogen er bygget op i den vanlige stil både hvad angår layout og tekst. Teksten, som kan læses fra 5. klasse, er bygget kronologisk op og har samtidig en vis systematik med inddeling i fire typer kannibalisme efter faktorerne hævn, religion, sult og sindssyge. Geografisk bevæger man sig rundt på verdenskortet, men fortrinsvis i "eksotiske" egne. Billedsiden består som vanligt af s/h billeder, fotos, gamle træsnit og lignende. Disse supplerer teksten udmærket. Serien har altid balanceret mellem det sensationsprægede og det kritisk analyserende, men i den foreliggende bog er der ikke mange forbehold. Hovedvægten er lagt på de makabre beskrivelser og mindre på at beskrive de kulturelle mekanismer, der ligger bag.