Dyk ned i et gakket univers fuldt af lakridspibe-lejemordere, madglade psykopater, mystiske ugler og en vinkekat. Store billedbogslæsere fra ca. 7 år vil være godt underholdt af de fjollede og skøre rim og de festlige, farverige tegninger.
En samling af 15 blandede vrøvlevers om alt mellem himmel og jord. Der er både rim om kager, lejemordere, smuglerugler, sumobryder-forbrydere og gamle spejlæg. De fleste er vrøvlede vers med enderim som fx "Jeg bagte en kage/som ingen måtte smage/den skulle stå i al sin pragt/så jeg iførte mig en dykkerdragt/og begyndte at holde vagt/så det sagt!" Forfatteren, der er uddannet konditor, har selv illustreret.
Det er tydeligt at forfatteren er inspireret af Jakob Strid, med et strejf af Anders Morgenthaler, hvilket har resulteret i en samling af fortælleglade børnerim. Et par af versefødderne slår lidt krølle på tungen, men alt i alt fungerer rimene godt. Der er mange abstrakte begreber og svære ord, så bogen egner sig godt til en fælles højtlæsningsstund i fx en 1. klasse. De detaljerige og medfortællende illustrationer er eksplosiv, skøre og i en meget farverig streg, så der er meget at kigge på.
Der findes mange sjove bøger med vrøvlerim fx Ormen Werner - og andre rim og remser for børn og voksneEn løve i zebraklæder eller En løve i zebraklæderDer findes mange sjove bøger med vrøvlerim fx Ormen Werner - og andre rim og remser for børn og voksne eller .