Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Historien om fire børn, en missekat og en kvanki-vanki


Beskrivelse


Billedbog. Sammen med Arne Ungermann sender Edward Lear 4 søskende på en rablende morsom nonsens-jordomsejling fyldt med mærkværdige steder og fantastiske oplevelser.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. mar. 2002

af

af

Lene Kristiansen

d. 7. mar. 2002

Et skønt gensyn med en ægte nonsensklassiker i anledning af 100-året for Arne Ungermanns fødsel. Edward Lears rablende og morsomme historie er gendigtet med musikalitet af Jørgen Nash, og Ungermanns illustrationer komplementerer og fuldender historien. 4 søskende beslutter at sejle rundt om jorden. Med sig på den lille båd har de en kat til at styre båden, en kvanki-vanki til at koge mad og lave kaffe, en mægtig madam blå og en kværn til at kværne smør af saltvand. Det sidste lykkes mærkværdigvis ikke på turen, for Lears fantasi har ingen grænser. Til gengæld støder de på en fuldkommen skøn ø af vand fyldt med kalvekoteletter og chokoladeknapper, de er 6 uger om at spise sig igennem et farvand med stegte rødspætter og persillesovs, og den skønneste oplevelse får de hos blå-flaskefluerne som taler med klædebørster mellem tænderne. Da båden bliver ædt af et vanduhyre fortsætter de turen hjem på et næsehorn, som de i taknemlighed over indsatsen slår ihjel og udstopper! Ungermanns tegninger lever som små selvstændige malerier på alle højresiderne. Enkle og stramt komponeret med et farvevalg, der nærmer sig det matte og stoflige, vidunderlige at opleve eller gense. Til lutter glæde, fornøjelse og højtlæsning fra 4/5 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 7. mar. 2002

af

af

Hans Radsted (skole)

d. 7. mar. 2002

Genudgivelsen af bogen sker i anledning af Arne Ungermanns 100 års fødselsdag, og hvad angår tegningerne ligger valget lige for. De udmærker sig ved et tidløst, farverigt og fascinerende udtryk og formidler nonsenshistoriens mange groteske situationer meget flot. Der er en helsides illustration på hvert opslag, der som oftest passer med teksten. De er trykt på hvidt glittet papir, og står lidt svagere end førsteudgavens på mat gulligt papir. Teksten er identisk med første udgave, eneste ændring er enkelte forbedrede linie- og sideskift. Typerne er tyndere, hvilket formidler er mere moderne udseende. Historien er fra 1845, gendigtet flot af Jørgen Nash i 1950, men der er sket meget sprogligt siden da, så den lidt højtidelige sprogtone vil nok forekomme nutidens børn lidt kunstig. Ellers er der megen fantasi i beretningen om de fire børns jordomrejse med katten og den meget nyttige kvanki-vanki. Der er ingen egentlig pointe, kun mødet med en mængde lidt fortænkte samfund og begivenheder i en historie om rejsen ud og hjem igen. Det er en flot og velkomponeret udgivelse, og børnene fortjener nok at blive præsenteret for eventyret i illustrationerne ledsaget af en fortællende formidler.


Weekendavisen

d. 24. maj 2002

af

af

Lars Bukdahl

d. 24. maj 2002


Berlingske tidende

d. 26. mar. 2002

af

af

Jens Andersen

d. 26. mar. 2002