Bøger / skønlitteratur til børn

Når prinsesser vågner om natten


Beskrivelse


Billedbog. Prinsessen bliver vækket af en mystisk larm om natten, og nysgerrig som hun er, må hun selvfølgelig undersøge det! Turen går til den mørke kælder, hvor et eventyr venter forude. På hendes vej gennem slottet møder hun både dyr og mennesker, som ledsager hende på turen. Kan det være den uhyggelige kældertrold der giver lyde fra sig?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. okt. 2009

af

af

Lotte Lykke Simonsen

d. 28. okt. 2009

Billedbog til oplæsning for modige lyserøde prinsesser og til de drenge der vil elske gys, selvom det hele er lidt lyserødt - i alderen fra 4-7 år.

I Sverige er der udkommet fire bøger i serien om denne lyserøde prinsesse, i Danmark er det kun anden gang vi møder den charmerende og modige prinsesse. Første gang i billedbogen Sådan gør prinsesser, 2004. Prinsessen bliver vækket af en mystisk larm om natten, og nysgerrig som hun er, må hun selvfølgelig undersøge det! Turen går til den mørke kælder, hvor et eventyr venter forude. På sin vej gennem slottet møder hun både dyr og mennesker, som ledsager hende på turen. Da de til sidst finder den uhyggelige årsag til larmen - kældertrolden, kan han ikke finde ud af, hvem den virkelige prinsesse er! Illustrationerne er farverige i en douce stil, tegnet i en lidt karikeret streg. Illustrationerne er livlige og fulde af atmosfære. Der spilles med og på farvernes symbolik og på hygge og ikke mindst uhygge! Teksten er længere end i den første prinsessebog, men flyder fint i sproget. Eventyrstil med gentagelser. Bogen er ikke for sarte prinsessenerver, men vil med sin humor hurtigt få sine fans - også blandt prinsesser!.

Samme charme og illustrationsstil fra første bog om selvsamme prinsesse Sådan gør prinsesser, 2004.

Billedbog som giver lidt uhygge og gys, i en lyserød prinsesseramme, krydret med lidt humor til både børn og voksne.