At se omverdenen på en ny måde, at opleve tingene med åbne sanser og ikke fastlåste holdninger er emnet for denne billedbog i lille format. Fantasivæsenet Nalle, som vel nærmest er en bjørn,er ude for at finde hindbær. Men så finder han noget helt andet, han aldrig har set før, en stol. Nalle prøver at bruge den på mange måder, og han får hjælp af venlige forbipasserende, der morersig over hans dumheder. Da han har fundet ud af, hvordan en stol åbenbart skal bruges og skal til at gå videre, opdager han en trillebør, og sådan en tingest har han aldrig set før - historien kangentage sig. En dejlig anderledes billedbog, der vender op og ned på tingene og leverer nogle pragtfulde portrætter af forskellige mennesketyper. Baggrundstegningerne er hele tiden forskelligelandskaber, der indretter sig efter de mennesker, Nalle møder og de situationer, der opstår. En meget morsom, fantasifuld og tankevækkende billedbog, som vil vække jubel hos mange over 3 år. En rarfornyelse ibilledbogskrybben, hvor vi i forvejen har flere af Nordqvists anderledes bøger.