Grundbog om narkomaniens årsager, udbredelse, forløb og behandling herunder de medicinske aspekter. J. R. er psykiater og hans synsvinkel er behandlerens. Han redegør for de forklaringsmodeller (fra biologiske til samfundsrelaterede) der kan anlægges på norkomanien. Selv anser han den psykoanalytiske teori (som han specielt redegør for) under inddragelse af samfundsfaktorer for mest frugtbar i behandlingsarbejdet. Dansk efterskrift ved Ove Lund, Kbhs. Dag- og Døgncenter. Fyldige litteraturhenvisninger til hvert kapitel. Register og ordliste. Udgangspunktet er naturligvis misbrugsmønstret i Sverige, hvor amfetaminpræparaterne spiller hovedrollen i modsætning til Danmark, hvor opiumsgruppen er fremherskende blandt de hårde stoffer. Forskellen forringer dog ikke udbyttet af denne velskrevne og nogenlunde let tilgængelige bog, der ikke kun henvender sig til behandlere, men udfylder et behov for en alment tilgængelig, bred fremstilling af de fleste aspekter ved narkotikaproblemet.