Af Elie Wiesels over 20 år gamle selvbiografiske romaner foreligger nu første bd. på dansk; de to følgende Daggry og Dagen udkommer senere. Natten er den første nat i kz-lejren Birkenau, hvorhan mistede sin tro på mennesker og Gud, og som han aldrig glemmer 'om jeg så blev dømt til at leve lige så længe som Gud selv. Aldrig'. Han fortæller om sin barndom i en lille ungarsk by medforældre og søskende. Rygterne om deportationer og udryddelse af jøderne blev mere eller mindre stiltiende negligeret, det var for ufatteligt. I begyndelsen af '44 blev familien ført bort, ogWiesel beretter om den frygtelige tur i kreaturvognen, ankomsten til Birkenau, hvor moderen og søstrene blev skilt fra ham og faderen. De to forblev sammen i Birkenau, senere i Auschwitz ogBuchenwald, hvor faderen døde i januar '45. D. 11. april '45 blev Buchenwald befriet af amerikanerne. Wiesel skriver om fornedrelsen, sulten, pryglene, døden, henrettelserne, massemyrderierne, detabsurde tilfældighedernes spil omman overlevede eller ej, og om hvordan mennesker med ét slag mistede deres tro på Gud, hvad der for den 15-årige Elie hidtil havde været naturligt. - Det er grusomlæsning, men som stilist undgår Wiesel det patetiske, skriver smukt og enkelt.