Bøger / faglitteratur / vejledninger

Naturfoto


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. mar. 2010

af

af

Torben Wendelboe

d. 19. mar. 2010

Værket henvender sig bredt til et publikum, der ønsker at hæve naturfotografiet fra det banale snapshot til et niveau med håndværksmæssig og kunstnerisk kvalitet.

Casper Tybjerg er en af vore bedste fotografer. Han koncentrerer sig her om naturfotografiet i dets mange aspekter. Han fortæller indledende om, hvad man skal have i tankerne med hensyn til fotogrej og øvrigt udstyr med mange helt praktiske oplysninger. Han fortæller om vigtigheden af forberedelse og research. Derpå gennemgår han så de forskellige områder for naturfotografen: dyrene, planterne, de fotografiske miljøer og nicher som makro- og undervandsfotografering. Det hele er gennemillustreret med dels rent instruktive fotos og dels eksempler på, hvad Tybjerg kan fange med sit kamera, når han er bedst. Det er der megen inspiration i. Til slut et afsnit om moral og etik inden for feltet. Bagest henvisninger til nyttige netadresser og register. Pædagogisk set en meget vellykket instruktionsbog på et niveau, hvor alle interesserede kan være med og blive løftet.

Foruden grundværket Fotobogen, 2006, har Tybjerg udarbejdet fx Billedbehandling, 2008, og Mennesker, 2008, og det nye værk er fuldt anvendeligt som disse.

Tybjerg er ikke blot en fremragende fotograf, han er også en god pædagog, så hele fotofolket kan have glæde af hans indsats som fotobogsforfatter her om en jo meget yndet disciplin naturfotografering, fin og fotomæssigt meget inspirerende udgivelse.