Bøger / faglitteratur / kogebøger

Naturmad ved Limfjorden


Beskrivelse


Opskriftsbog med 26 vilde, spiselige planter. Planterne beskrives med udseende, voksested og smag.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. juli 2020

af

af

Anne Birgitte Langkilde Hundahl

d. 9. juli 2020

Udnyt naturens råvarer og spis klimavenligt og bæredygtigt. Henvender sig til alle med interesse for at bruge vilde planter i madlavningen eller dem, som ønsker at udforske nye ingredienser i deres madlavning.

Bogen har fokus på de vilde spiselige planter, som kan findes på strande, strandenge og enge ved limjorden. I bogen fortæller forfatter Mie Buus om planterne ved Limfjorden, som ofte er salte og friske som Limfjorden selv. Den salte smag er langt mere sammensat og kompleks end den smag, vi kender fra almindeligt køkkensalt, derfor bliver retterne med disse planter også ofte mere fyldige og intense i smagen, og de er yderst velegnede i det salte køkken. I bogen præsenteres 26 forskellige vilde planter. Planterne beskrives udførligt med udseende, voksested, udbredelse og smag. Dertil kommer et par linjer med plantens kulturhistorie samt et billede. Efter hver beskrivelse følger en eller flere opskrifter hvori planten indgår.

En anderledes og interessant opskriftsbog med et enkelt layout. Opskrifterne er korte og lette at følge. Bogen er illustreret med gode farvefotos og har spiralryg, der gør den velegnet i køkkenet. Formatet er desuden velegnet til at tage med, når man skal ud at samle de vilde planter.

Interesserede læsere vil kunne hente mere inspiration i Naturens spisekammer, der indeholder over 200 opskrifter med mere end 40 vilde vækster fra naturen.