Bøger / faglitteratur

Navne : hvordan vi får dem, vælger dem, bruger dem, elsker dem, glemmer dem, ændrer dem, vænner os til dem, hader dem, fortryder dem, opfinder dem og bliver påduttet dem


Beskrivelse


En introduktion til alle mulige slags navne, deres udbredelse, funktion og betydning både i Danmark og internationalt. Hvordan fungerer, formes, forstås, forkastes og fornys navne? Med fokus på nutiden, men med blik for fortidens navne og navngivning.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. mar. 2020

af

af

Christian Hundebøl Høj

d. 25. mar. 2020

En kort, men bred introduktion til alle mulige slags navne, deres udbredelse, funktion og betydning både i Danmark og internationalt. For læsere af korte fagbøger om alverdens emner - og uden tvivl for kommende forældre.

Katrine Kehlet Bechsgaard beskriver over 12 kapitler, hvordan navne fungerer, formes, forstås, forkastes og fornys mv., med henvisning til både egen og andres forskning, statistik, anekdoter og nyhedshistorier. Bogen behandler emnet med fokus på nutiden, men med blik for fortidens navne og navngivning. Dele af bogens kapitler er baseret på forfatterens klummer om emnet i bl.a. Politiken. Forfatteren har været tilknyttet Afdeling for Navneforskning på KU som ph.d.studerende.

Bogen rummer mange gode historier og fakta om navne - deres funktion, udbredelse og betydning - og emnet vil vedrøre de fleste; alle kan lære noget her! Og finde stimulerende inspiration til selv at navngive nogen eller noget. Samtidig skriver forfatteren i et enkelt og tydeligt sprog. Hvert kapitel kan desuden sagtens læses for sig selv, eller man kan læse i rækkefølge efter interesse.

Der findes mange fortegnelser over navne, også koblet med etymologiske forklaringer, men ikke rigtig noget tilsvarende denne udgivelse, der koncist giver overblik over de mange aspekter og facetter af fænomenet "navne" både i Danmark og i udlandet.


litteratursiden.dk

d. 22. apr. 2020

af

af

Per Eilif Månson

d. 22. apr. 2020

Katrine Kehlet Bechsgaard er ph. d. i navneforskning og deler ud af sin store viden, og der er meget at komme omkring..At vælge navn til en nyfødt er i hvert fald i nutidens Danmark noget af en opgave...