Spil / computerspil

NBA 2K23


Beskrivelse


Phoenix Suns shooting guard Devin Booker pryder forsiden på NBA 2K, der byder på et overflødighedshorn af basketball, fra sportens klassiske æraer og helt frem til nutiden. Fra 12 år.

Emneord


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. nov. 2022

af

af

Finn Christiansen

d. 4. nov. 2022

Basketball-simulation med fokus på NBA og WNBA i sæsonen 2022/23. For NBA-fans fra 13 år.

Dette er basketball-spil nummer 24 fra amerikanske 2K Sports, som har den officielle NBA-licens. Dermed er alle hold opdateret til indeværende sæson. Du kan skabe dig en karriere med dit favorit NBA- eller WNBA-hold. Både med de nuværende hold samt med udgangspunkt i holdene fra NBA-sæsonerne 1983/84, 1991/92 og 2002/03 og dermed have mulighed for at spille med og mod legendariske spillere. Det nye MyNBA-mode inkluderer også holdflytninger, fx Kansas City Kings, der flytter til Sacramento, dog sådan at spilleren kan nedlægge veto og forhindre ændringer. Spillet har autentiske arenaer fra 1980'erne, 1990'erne og 2000'erne og komplette historiske lister. De historiske kampe inkluderer også tv-filtre, der simulerer tv-udsendelser fra disse æraer. Et særligt spil-mode, Michael Jordan challenge, er tilbage for første gang siden 2010, hvor man spiller med særlig fokus på Michael Jordans utrolige karriere. Sproget er engelsk.

Samlet set er spillet en positiv oplevelse. Dog er MyCareer en pinefuld og langsommelig affære, med mindre man bruger penge på hold-forbedringer via in game-køb. Men de øvrige modes, især de historiske, er fremragende underholdning. Grafisk er spillet i topklassen, hvor især animationer er forbedret markant. Målgruppen er fra 13 år. PEGI: 3 og ikon for in game-køb.

Lignende er NBA 2K21 (Xbox One), som er nyeste version der findes på bibliotekerne.


Bibliotekernes vurdering

d. 4. nov. 2022

af

af

Henrik Schou

d. 4. nov. 2022

Phoenix Suns shooting guard Devin Booker pryder forsiden på NBA 2K, der byder på et overflødighedshorn af basketball, fra sportens klassiske æraer og helt frem til nutiden. Fra 12 år.

NBA 2K23 har en bred vifte af spilmuligheder og lækkerier for basketball-fans. Af nye elementer kan nævnes "Jordan Challenge", der er en historisk rejse gennem nogle af Michael Jordans største kampe og øjeblikke. MyNBA er også blevet udvidet med flere æraer, som man kan vælge at spille i, fx Magic vs Bird (83-84) eller Kobe (02-03) æraen. Disse "retro sæsoner" kommer med et grafisk filter, der får kampene til at ligne tv-udsendelser fra fx ´83. I den store MyCareer del er der nu en stor åben by at udforske, hvor man kan spille basketball kampe, shoppe nyt tøj og udstyr eller bare chille ud på sit skateboard.

Mens spillet på banen er noget af det bedste og mest realistiske basketball jeg har prøvet, så er MyCareer delen alt for afhængig af mikrobetalinger. Alting koster "virtuelle penge", som man kan købe for rigtige penge eller bruge rigtig rigtig mange timer på at tjene i spillet. Det er frustrerende at spille mod andre, der åbenlyst har betalt for at få deres spiller gjort bedre. På den positive side er grafikken fantastisk og NBA serien bliver ved med at sætte nye standarder for hvor godt et kommentator-speak kan være. PEGI 3, på engelsk.

Spillet har rigtig meget til fælles med sin forgænger, men stadig nok nyt indhold til at føles som en selvstændig udgivelse.