Bøger / skønlitteratur / roman

Nedrivning


Beskrivelse


Kriminalroman. Benny Rasmussen og hans team fra den københavnske Station 3 involveres i en tragisk historie, hvor en entreprenørs blinde og ugengældte kærlighed starter en lavine af voldsomme begivenheder.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. jan. 2002

af

af

Niels Pinholt

d. 14. jan. 2002

Nedrivning er Frøslevs syvende roman om politifolkene Rasmussen, Brinck m.fl. fra den københavnske Station 3. I stadig stigende grad imponerer Frøslev fra bind til bind med den umådeligt gennemarbejdede research, hvad enten det er over sprængstof, geografi, politiets arbejdsmetoder eller biler. I denne tragiske historie, hvor en entreprenørs blinde og ugengældte kærlighed starter en lavine af terror mod DSB, pengeafpresning og mord, er skyldsspørgsmålet kendt fra første side. Udviklingen i historien er heller ikke overraskende, trods en makaber drejning til sidst. Ikke desto mindre fastholder Frøslev læseren fra start til slut med sin intense, logisk fremadskridende og minutiøse skildring, hvor både forbryderen men også ordensmagtens bureaukrati fastholder læserens interesse og frustration. Netop bogens minutiøse skildring er på én og samme tid dens styrke og dens svaghed. Nogen læsere vil sandsynligvis stå af i mylderet af detaljer, andre vil nyde den virkelighedsnære, velskrevne og elementært spændende fortælling. Frøslev lægger ikke nævneværdige alen til persontegningen af Brinck og Rasmussen, men han lægger til gengæld en høj standard for den gode research i den genre, som han selv mestrer så stærkt: Den gedigne og ærkedanske politiroman.


Berlingske tidende

d. 30. apr. 2002

af

af

Keld Nissen

d. 30. apr. 2002


Jyllands-posten

d. 30. jan. 2002

af

af

Lars Ole Sauerberg

d. 30. jan. 2002