Bøger / skønlitteratur / humor

Nemi. Bind 6 : Flagermus og fantasifostre


Beskrivelse


Humoristiske tegneserie-striber, der handler om den unge kvinde Nemi og hendes genvordigheder i storbyens pulserende café- og diskoteksmiljø.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. nov. 2011

af

af

Steffen Kronborg

d. 7. nov. 2011

Nemi er for unge og voksne læsere - ikke mindst læsere af hunkøn.

Fra 2005 til 2009 udsendte Egmont Serieforlaget hvert år et album med et fyldigt udvalg af Nemi-striber, ligesom forlaget i en kort periode forsøgte sig på markedet med et Nemi-blad. Tegneserien, som hver dag kan læses i gratisavisen Urban, er nu havnet hos forlaget Zoom, der med Flagermus og fantasifostre giver fanskaren mulighed for at fortsætte og udbygge bekendtskabet med den anarkistiske og egenrådige norske goth-pige. Nemi-figuren er måske ikke noget decideret identifikationsobjekt for seriens mange kvindelige læsere; men titelfiguren kanaliserer alligevel så mange tidstypiske holdninger og attituder, at et stort antal kvinder vil kunne nikke genkendende til indholdets pointer. De mandlige læsere kan roligt kigge med og måske endda samtidig lære noget nyt om kvinder. Hvad med fx dette lille stykke typisk kvindelig livsvisdom: "Kager man spiser, når ingen ser det, er fuldstændig kaloriefri".

Norske Lise Myhres Nemi-serie er en klassiker i sit hjemland og har også en stor fanskare i Sverige. Herhjemme er serien endnu ikke lige så rodfæstet som i nabolandene; men måske det nye albumudspil kan være med til at ændre på den situation.

Trods valget af en tilsyneladende marginal outsider som seriens hovedperson, formår Nemi via sit skarpe vid og sine fine betragtninger over kødets skrøbelighed at tegne et rammende portræt af sin tid og af de typer, der færdes i den.



Informationer og udgaver