Spil / computerspil

New gundam breaker


Beskrivelse


Kampspil. Byg din egen kæmpemæssige Gundam-robot og kæmp mod andre gigantiske robotter i et japansk sci-fi-univers.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. feb. 2019

af

af

Lone Rahbek Christensen

d. 25. feb. 2019

Japansk animé-actionspil, hvor gigantiske robotter kæmper imod hinanden. Kan spilles fra 10 år.

"Gundam" er lige så stort i Japan som "Star wars" er i den vestlige del af verden. Det startede med en animé-tv-serie i 1979 og har udviklet sig til film, bøger, spil og plasticmodeller. Spillet foregår i et sci-fi/animé-univers på en japansk kampskole, hvor man lærer at kæmpe med og imod gigantiske robotter. Man skal fuldføre opgaver som fx at smadre 10 kasser eller nedkæmpe 20 fjender, alt sammen på tid. Bagefter indsamler man fjendernes dele og bruger dem til ens egen robot.

Robotterne minder om Transformers og Bionicles. Spillet bliver hurtigt ensformigt, for opgaverne er meget ens. Konceptet med at bygge sin egen robot af indsamlede dele kunne være sjovt, men delene giver ingen mærkbar forskel i kamp, og det virker derfor ligegyldigt. Spillet er kun singleplayer, medmindre man spiller online. Der er lange dialoger imellem animé-figurer indimellem kampene, men de kan heldigvis springes over. Sproget er japansk med engelske undertekster. De fleste tekster i spillet er meget små og kan kun lige akkurat ses på en 32 tommer skærm. Grafikken er generelt ok, men enkelte effekter er ret dårlige. Pegi på 7 og ikon for vold er ok. Spillet er nogenlunde nemt i starten, og en tutorial gennemgår de vigtigste funktioner.

Der er udkommet over 80 Gundam-spil, men kun få er udgivet udenfor Japan. På de danske biblioteker findes i forvejen Gundam versusDynasty warriors - gundam 3 og Dynasty warriors - gundam 3 (Playstation 3)Der er udkommet over 80 Gundam-spil, men kun få er udgivet udenfor Japan. På de danske biblioteker findes i forvejen Gundam versus og (Playstation 3).