Nigeriabreve : digte

Energiske og humoristiske digte om fællesskab, meningsløshed og skrift, for alle med interesse for ny dansk litteratur.

Digtsamlingen handler om det svære i forbindelse med fællesskaber, relationer og eksistens i en moderne verden. Omgivet af kæreste, familie, naboer og venner reflekterer jeg'et som skrivende over samfundets sociale regler. Fx om hvad, der er det normale. Det at være individ beskrives sådan: "jeg er et konglomerat af en række gevaldige bommerter/en del vrede, et par gode vittigheder/enkelte sadistiske impulser og et fordøjelsessystem beskyttet af hud og sprog"/. Digtene varierer i udtryk og form, de har ingen titler og veksler mellem korte linjer og afsnit i kortprosa. Teksterne benytter sig af gentagelser og glidende betydningsskift. Stilen er en blanding af skriftsprog og daglig tale. Der optræder engelske ord, og nogle steder er sætningerne bevidst ikke fuldendte og dermed meningsløse.

Uforudsigelige tekster, der viser absurditeten i vores fælles spilleregler i det moderne samfund. Som læser bliver man revet med af den energiske sprogudladning og forundres over de transformationer i skriften, der sker undervejs. Man griner af digterens humoristiske billedsprog, når fællesskab sammenlignes med "krebsegilde".

Både stilen og indholdet minder om Peter Laugesens poetiske tekster, fx i Skrift ; Man kan ikke sige at alting hører sammen -SkriftMan kan ikke sige at alting hører sammen -.

Læs hele vurderingen