Bøger / skønlitteratur / noveller

Nisser jeg har mødt eller kendt


Beskrivelse


Bag 24 låger gemmer sig kulturhistoriske fortællinger om betydningsfulde danskere og andre nordboere - alle nissevenner med kultur i rygsækken og sans for nissernes dobbeltrolle som både drillepind og beskytter.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. nov. 1999

af

af

Finn Windfeldt Hansen

d. 24. nov. 1999

Den især fra tv kendte journalist og forfatter har jo tidligere stillet sig til tjeneste for nisserne bl.a. som oversætter af Will Huygens to store nissebøger: Nissernes hemmelige bog fra 1982 og Nisser i hverdag og fest fra 1988. Her er indfaldsvinklen en lidt anden idet Vagn Simonsen tilsyneladende bare formidler en række korte beretninger afgivet af en mindre kreds af betydningsfulde nisser: Skovbo, Grimur, Rask, Ask, Adser m.fl. Ihukommende deres dobbeltrolle som såvel drillepind som hjemmets beskytter portrætterer de kort og på bedste nissefacon en bred personkreds bl.a. bestående af Joseph Hartvig (forf. til En lille nisse rejste), H.C.Andersen, folkemindeforskeren H.F.Feilberg, maleren J.T.Lundbye, Selma Lagerlöf, Julemanden, Storm P., Scherfig, Henry Heerup, Herman Stilling, Iørn Piø m.fl. Allesammmen selvfølgelig med specielt fokus på deres ofte overraskende "nisse gøren-og-laden". Netop 24 låger bliver lukket op undervejs, og hver af dem rummer mulighed for et lille ofte også danmarks-, men i hvert fald kulturhistorisk "nisse"-strejftog. Således en lidt anderledes voksen-julebog, der sprogligt muntert leger lidt viden ind i læseren, samtidig med at Vagn S. og nisser afvikler hele forløbet indenfor rammerne af et kompositorisk fint gimmick.


litteratursiden.dk

d. 1. dec. 2008

af

af

Birgitte Tindbæk

d. 1. dec. 2008

En nisse er ingen julemand, og billeder af julegrødspisende nisser er - set med nisseøjne - en provokation. Og når den grødspisende nisse så oven i købet tegnes i selskab med en kat, er den helt gal, ...