Bøger / skønlitteratur / roman

November, Hotel : nederlag og hedebølge


Beskrivelse


Kim er soldat, men smidt ud af den danske hær efter en skæbnesvanger hændelse i den afghanske ørken. Han anklages for at have forbrudt sig mod krigens konventioner, men mener ikke selv han har handlet forkert da en kammerats liv stod på spil. Men hvad er rigtigt og hvad er forkert?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. feb. 2012

af

af

Steffen Gordon Nielsen

d. 1. feb. 2012

For læsere der interesserer sig for etiske dilemmaer eller om at være udsendt som soldat. God forside og beskrivende tekst, men kræver nok noget aktiv formidling.

Mogensen (f. 1989) debuterede i 2011 med den ikke helt uefne ungdomsroman Fra forår til sommer. Med sin nye og mere modne roman, tager han udgangspunkt i den aktuelle konflikt i Afghanistan og soldaternes vilkår (forfatteren har ikke selv været udsendt, men bygger sin bog på information fra diverse medier). Historien fortælles af den tidligere udsendte soldat Kim, der nages af en fatal hændelse i den afghanske ørken og de uoverskuelige konsekvenser det har fået. Som soldat forventes det, at han gør sin pligt overfor sit land og i særdeleshed sine kammerater, men gælder det også overholdelsen af Krigens Love? Skal man virkelig hjælpe en såret fjende før kammeraten ved siden af? Mogensen har begået en art eksistentialistisk roman som ved brug af forskellige filosofiske synspunkter søger at diskutere, hvad der er rigtigt og forkert i krigens hede. Det er bestemt et vedkommende tema, men desværre står selve udførelsen ikke mål med ambitionerne, og som læser bliver det hele lidt for søgt og kedeligt. Ærgerligt for Mogensen har bestemt en god sans for dialogen.

Af bøger om samme emne kan nævnes Jeg er en hær, 2010, og Tango 4, 2008, begge bedre skrevet.

Ambitiøs og aktuel, men også lidt rodet og knap så fængende roman, der ud fra en filosofisk ramme søger at diskutere krigens love.