Korsvejsmeditationen er en middelalderlig kristen fromhedstradition, som udspringer af behovet for bønner og meditative tekster under den troendes rekonstruktion af Jesu lidelsesvej. De 14 stationer på vejen har Lisbeth Smedegaard Andersen - præst, forfatter og salmedigter - brugt som udgangspunkt for en sonetkrans af meditationer over korsvejen. Sonetkransens indhold følger den klassiske beretning om vandringen ad Via Dolorosa, men benytter samtidig Kristi lidelseshistorie som afsæt for en magtfuld og fyndig afstandtagen fra en gudløs verden uden kærlighed og tilgivelse - "en kynisk verden fuld af magtbegær", og en verden "hvor rosens grene snos til tornekroner". Et par umotiverede indslag på engelsk og nogle brud på den ellers stramme versrytme forstyrrer læseoplevelsen, men kan ikke ødelægge indtrykket af et ambitiøst og flot gennemført forsøg på at udfylde sonetkransformen med et moderne religiøst indhold. Alene den første sonets første linje, som er identisk med sonetkransens titel, anslår værkets majestætiske tone: "Nu lægger vinden sig i verdens haver". De 14 sonetter ledsages af 14 litografier fra Peter Brandes' litografiserie Påske (1989).