Sesam udsender nu klassikeren om den engelske familie, der mister deres gods i England og drager til Canada for at skabe sig en ny tilværelse. De bliver atter velstående og får til slut godsettilbage, hvorefter de vender hjem til England, med undtagelse af en søn, som bliver på gården i Canada. Beskrivelsen af nybyggernes vilkår og muligheder er mildt sagt noget romantiseret oggenlæsningen af bogen var en lidt skuffende oplevelse. Sproget i denne bearbejdede udgave er klart og ret lettilgængeligt, men handlingen skrider meget hurtigt frem, og de dramatiske hændelser nårikke at blive spændende. Sammenlignet med Gyldendals meget større udgave har denne mistet nogle nuancer, men sammenlignet med Gads lette klassikere er den både sprogligt og udstyrsmæssigt atforetrække, omend lidt sværere. Bogens udstyr er som de øvrige i serien, med forsideillustration af Robert Viby. Oplæsning fra 8-9 år og selvlæsning fra ca. 10 år.